​Vælg sprog:   flag-dk  flag-uk

UV-C

UV-C Stråling

Det er ikke nogen ny opdagelse at sollyset hindrer udbredelsen af bakterier. I 1877-opdagede de engelske forskere Downes & Blount (Downes, A., Blount T.P.: Researchers on the effect of sunlight upon bacteria and other organisms, London: Proc. Royal Society, 1877), at formeringen af mikroorganismer standsede, når disse blev udsat for solens lys. På daværende tidspunkt var man ikke i stand til at klarlægge denne proces.

Senere forskning har vist, at ovennævnte effekt skyldes den usynlige del af solens stråling under 320nm, som vi i dag kalder ultraviolet lyst (UV).

Da først denne viden forelå, var det muligt at udvikle kunstige strålingskilder til fremstilling af bakteriedræbende stråling. Forskning i mikroorganismers adfærd overfor denne type stråling har ført til udvikling af nye desinfektionsmuligheder, af såvel den luftbårne bakterieforurening som bakterieforureningen fra overflader på fast materiale. Desinfektion – uden brug af kemiske desinfektionsmidler eller ved anvendelse af høje temperaturer – kan i dag lade sig gøre, herunder ved hjælp af Jimco A/S’ teknologi på en række områder, hvor dette ikke tidligere var muligt.

Desinfektion med UV-C stråler er således i dag ikke blot en værdifuld fremgangsmåde, men ligeledes et nødvendigt supplement til øvrige fremgangsmåder.

UVULTRAVIOLET STRÅLING OG DENS FORSKELLIGE VIRKNINGER

Ultraviolet stråling (kortbølget UV) er en af de mange strålingsmåder, som alle hører til den samme kategori indenfor elektromagnetisk bølgestråling: Røntgenstråling, lys, radio- og fjernsynsbølger, vekselstrøm m.v.

Forskellen mellem strålingstyperne bestemmes ene og alene af bølgelængderne.

De korteste bølgelængder findes ved kosmisk stråling og røntgenstråler. Kun et meget lille område udgøres af den optiske stråling, herunder den ultraviolette stråling; synlig stråling og infrarød stråling fortsætter bølgespektret i det langbølgede område.

Til den praktiske anvendelse er UV-spektret opdelt i tre områder:

  • UV-A, long wave, 315-400 nm
  • UV-B, medium wave, 280-315 nm
  • UV-C, short wave,

Stråling fra UV-A gruppen er også:

Indeholdt i den solstråling, som forekommer på jordens overflade. Denne bevirker forskellige fotokemiske processer, den har en mærkbar pigmenterende, og praktisk imidlertid ingen erytem virkning.

Strålerne fra UV-B-gruppen viser:

En både pigmenterende og erytem virkning. De danner ligeledes prævitamin D. Hovedsagligt anvendes denne stråling til terapeutiske formål.

Kortbølget UV-C stråling

Har en stærk kimdræbende effekt og forårsager ligeledes erytem og konjuktivitis. Denne stråling kan opnås kunstigt, når kviksølvlavtryk i UV-C lamper aflades.
Stråling med bølgelængder under 200 nm danner ozon.

OZONPRODUKTION

Ultravioletstråler med bølgelængder 100-200 nm danner ozon (O3) af luften.

Ozon har en stærk oxiderende virkning og en stikkende lugt. I særlige koncentrationer er den skadelig for den menneskelige organisme, og er derfor som alle andre skadelige gasarter underlagt en grænseværdi på 0,1 ppm (Arbejdstilsynet i Danmark) – svarende til 0,22 mg O3/m3 luft.

KONJUNKTIVITIS

Øjets levende celler er ikke beskyttet af hornhud, som andre dele af kroppen. Derfor forårsager allerede en mindre dosis UV-253,7 nm, som rammer øjet, en stærk betændelse i bindevævet. Denne øjenbetændelse – konjunktivitis, er smertefuld, men heler relativt hurtigt, og er ikke så farlig, som det kan se ud. Jo kortere bølgelængder er, desto mindre dosis af UV-C forårsager konjunktivitis.

Tilstrækkelig beskyttelse er en brille med glas af normalt vinduesglas, bedre beskyttelse opnås dog med specialglas. Opmærksomheden skal henledes på, at beskyttelse på siden af øjnene er ubetinget nødvendig.

Erythema​

Erythem er benævnelsen på hudens rødmen, som fremkaldes gennem en bestråling med ultraviolet lys. En fotokemisk reaktion forårsager en opsvulmen i hudens celler, som senere bliver rød. Små blærer dannes, og efter nogle dage skaller det døde hudlag af. Populært benævnes dette solskoldning. Den spektrale afhængighed for erythem viser to maksima, én ved 297 nm og endnu én ved 254 nm. Det sidste maksimum stemmer overens med Hg-lavtryksresonanslinien.

Downes & Blount opdagede, at mikroorganismer ikke formerede sig videre, når de blev udsat for sollys tilstrækkeligt længe. Senere videnskabelige undersøgelser har påvist, at den maximale effekt optræder ved stråling med en bølgelængde på 250-270 nm. Den egentlige årsag er stadig omdiskuteret, men det antages, at en art fotokemisk proces gør sig gældende, hvor en substans i bakterien absorberer den kortbølgede UV-stråling. Denne optagelse af den kortbølgede UV-stråling medfører, at en kemisk forandringsproces påbegyndes i bakterien. Sammenligner man således de forskellige absorbtionskurver for forskellige celleopbyggende stoffer fremstår den største lighed med absorbtionskurven for thymonukleinsyre, hvorfra kromosomerne opbygges. Ved UV-C stråling ændrer dette stof sig, hvorved der ikke længere sker en celledeling/formering. For enkelt cellede organismer som f.eks. bakterier er dette dræbende, men andre mikroorganismer udviser anden type modstandsdygtighed overfor den kortbølgede UV-C stråling.

Kontakt os​

​Mjølbyvej 7

DK-5900 Rudkøbing

Telefon: 62 51 54 56
E-mail: jimco@jimco.dk

CVR: 25000374

 facebook-ikon

Bliv kontaktet

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt